Baggrund

Der er en række forhold, som kan gøre indeklimaet til en kritisk faktor i kontrolrum. Først og fremmest er der en stor varmebelastning fra skærme, PC'er, lyskilder og personer, der ofte er samlet i lokaler med begrænset plads (personbelastning). Traditionen med store vinduesflader har også en betydning i forhold til solindfald og kuldenedfald, alt efter udendørsvejret. Personbelastningen og det forhold, at der ofte er spiserum i tæt tilknytning til kontrolrummet, stiller yderligere store krav til mulighederne for at regulere indeklimaet for at undgå en ringe luftkvalitet.

At der arbejdes i døgndrift stiller også særlige krav til indeklimaet, fordi menneskers oplevelse af komfort varierer over døgnet. Mange vil gerne have en højere temperatur om natten end om dagen. Arbejdsopgaven varierer fra stillesiddende og rolig til pludselig at være præget af hektisk aktivitet med megen bevægelse og uro.

Luftkvalitetsanlæg, der dimensioneres efter de tekniske krav, vil som udgangspunkt konstrueres med henblik på en tilstrækkelig køling af rumluften. Det kan godt være vanskeligt at løse uden, at der samtidigt skabes trækproblemer. Hvis vilkårene i lokalet (antallet af personer, nat/dag, lav aktivitet/høj aktivitet, ændringer i omfang af teknologi mm.) desuden ofte varierer, gør det naturligvis opgaven ekstra vanskelig.

Et eksempel: Ved etableringen af en ny fjernstyringscentral i Oslo blev et ventilationsanlæg projekteret med henblik på at skabe et godt indeklima. Belastningen beregnedes på baggrund af et fuldt bemandet kontrolrum med gennemsnitlig arbejdsmængde. Erfaringen med brugen viste efterfølgende, at den køling, som var effektiv i dagtimerne, skabte trækproblemer for natholdet. Man har siden valgt den løsning at etablere små varmeanlæg ved hver enkelt arbejdsplads.