Kommunikation

Anbefalinger

Informationskanalerne skal være sat i system, være målrettede og virke. Der skal være retningslinier for, hvem der giver og modtager hvilke typer information. Det skal også være klarlagt, hvornår informationerne gives, hvor præcist de kan gives i form af klare og entydige begreber, samt hvilken teknik der er til rådighed. Det er også en god ide at have retningslinier for, hvordan fejl i kommunikationen bearbejdes efterfølgende.

For den enkelte medarbejder skal kommunikationsværktøjerne (telefoner, radioanlæg, kaldeanlæg, computer mm.) være lette at komme til, at betjene og være hensigtsmæssigt placeret i forhold til hinanden. Der skal kunne skelnes tydeligt mellem sikkerhedsforbindelser og andre forbindelser. Det er en fordel, hvis der kan vælges mellem flere muligheder, så forskellige typer af information, der modtages og afgives, ikke skal ske ad de samme "kanaler".

Baggrund

Kommunikations- og informationsstyringen er blevet en mere og mere væsentlig opgave. Omfanget af og kravene til den skriftlige kommunikation i form af information, dokumentation, driftsrapportering, fejlmelding m.v. øges hastigt - særlig den IT-baserede.

Med hensyn til den mundtlige kommunikation er der forskel på de forventninger og krav, der stilles i forskellige situationer. Om der f.eks. er tale om:

  • højttalerudkald ved rettidig eller uregelmæssig drift
  • at skulle afværge en akut faresitation
  • at man skal forklare en kunde (f.eks. en lokofører), hvorfor man er nødt til at forsinke et tog
  • at man skal have tilladelse hos en operatør eller en overordnet togleder til at holde et tog tilbage for at opnå forbindelse med et andet tog eller afværge større uregelmæssigheder eller
  • at man skal give en rutineoplysning videre til en kollega på holdet eller på en anden fjernstyringscentral.

Det stiller meget store krav til medarbejdernes kommunikative evner og kompetencer at kunne skifte fra en form for kommunikation til en anden. Særlig ved stor travlhed sker der let fejl. Det kan føre til surhed, kritik eller klager. Hvis man ikke får "gjort skaden god igen", kan det medføre store belastninger af den enkelte medarbejder. På længere sigt kan resultatet være dårligt samarbejde internt i teamet eller fjernstyringscentralen og/eller med kunder, samarbejdspartnere eller kolleger andre steder i organisationen.

Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros | Fællessekretariatet | H. C. Andersens Boulevard 18 | 1787 København V | Tlf 3377 3377 | e-mail evh@di.dk
Cookie politik