Baggrund

En arbejdsopgave med så store sikkerhedsmæssige konsekvenser, som trafikregulering har, vil være fastlagt gennem et omfattende sæt af regler og fastlagte procedurer. Der vil være stor fokus på indtrufne fejl og afvigelser - et fokus der både skal ses i forhold til en eventuel ansvarsplacering såvel som i forhold til at lære af og rette årsagerne til fejlene.

Arbejdet indeholder derfor en særlig opgave med at registrere og beskrive hændelser, der ikke følger de fastlagte regler. Reglerne beskriver normaldrift og forudsete hændelser, men de mest pressede situationer opstår imidlertid ofte, når der indtræffer uforudsete hændelser. Disse kræver ofte meget hurtige beslutninger og indgreb af det personale, som er på vagt. Disse beslutninger og indgreb vil i mange tilfælde bygge på en kombination af de fastlagte regler og konkret erfaring for, hvad der kan gøres, samt en del intuition og kreativitet.

Medarbejderne kan således havne i en situation, der ikke er beskrevet. Denne situation er beskrevet i en artikel med et et afsnit om regler og fejlrapportering (Axel). Det kan medføre en psykisk belastning for den enkelte trafikleder, hvis det ikke efterfølgende er muligt at drøfte og vurdere de beslutninger og handlinger, man vælger i en tilspidset situation.

I en rapport (Borg) anbefales en vagtleder, der har ansvar for information og kommunikation til omverdenen. Gennem denne markering af ansvaret aflastes de personer, der skal udføre opgaverne.

En svensk afhandling om betydning af fejl ved kontrolrumsarbejde påpeger, at muligheden for at lære af fejl ikke blot er nødvendig af praktiske årsager. Muligheden for at lære er også en psykologisk forudsætning for at kunne leve med, at man indimellem begår fejl.