Baggrund
Mennesket er som biologisk væsen indrettet til at reagere på stressede situationer ved at producere stresshormoner, der øger såvel det mentale som det fysiske beredskab. I det omfang, man ved, hvad man skal gøre, er det hensigtsmæssige reaktioner. Man kan imidlertid ikke tåle konstant at være i en stresset situation uden, at det påvirker helbredet. Det er derfor vigtigt, at stressperioder efterfølges af hvile eller mere normale situationer.
Ved uregelmæssigheder i togdriften ændrer arbejdet karakter. Der skal nu gribes aktivt ind for at afværge en mulig faresituation eller for at minimere omfanget af uregelmæssighederne. Jo hurtigere og jo mere præcist, der gribes ind, jo mindre bliver "dominoeffekten" og dermed det efterfølgende behov for indgriben. Information får i disse situationer en meget stor betydning samtidig med, at kravene til rapportering og dokumentation stiger.
Ved uregelmæssigheder bliver kravene i de forskellige arbejdsopgaver større på samme tid. Hvis disse opgaver varetages af bestemte medarbejdere, kan det medføre en stor belastning af dem. Der er risiko for, at de oplever ikke at kunne håndtere de forskellige - og til dels modsatrettede - krav. Kravene til overblik, kvalificeret beslutningstagning og hurtig og præcis kommunikation er store i sådanne pludseligt opståede situationer.
At kunne "skifte gear" og kunne komme fra "0 til 200" i løbet af meget kort tid, når situationen kræver det, er et vilkår i arbejdet. Det er samtidig et vigtigt kompetencekrav til en trafikleder. At være forberedt på at kunne tackle sådanne situationer og at være i stand til at "falde ned igen" bagefter er begge vigtige forudsætninger for at belastningerne ikke resulterer i sygdom.